Swingende koncert på Rønnebæksholm
Skrevet af: Rønnebæksholm
Rønnebæksholm præsenterer Bjarke Falgren og hans band Hot’N’Spicy til en festlig eftermiddag søndag den 29. januar klokken 15.00 med en sprællevende og farverig koncert.
Hot’N’Spicy er ifølge Svend Asmussen, et af Danmarks store jazzidoler, et overflødighedshorn af varieret og swingende musik. Til koncerten vil publikum kunne fornemme, at de tre musikanter har spillet over 1000 koncerter sammen – og stadig nyder det.
Til denne koncert får publikum en særlig oplevelse. I dagene op til koncerten på Rønnebæksholm vil Hot’N’Spicy nemlig begynde at indspille en ny plade. Det betyder, at de har helt nye sange med til publikum – sange som aldrig er blevet spillet live før.
Derudover vil koncerten også blive optaget, så publikums oplevelser kan blive foreviget på den kommende plade fra trioen.
Billetter á 160 kroker inklusiv gebyr, kan købes på www.sj-billetten.dk.
Dette er en lokalnyhed indsendt af Rønnebæksholm. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer