Næstved By

Beslutningen er taget – FRU P. lukker

Modetøjsbutikken FRU P i Riddergade lukker. Vi har mødt indehaveren Ulla Poulsen til en snak om lukningen og fremtiden 

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs, Redaktør 

Hvem ved? –  siger Ulla (Fru P.) og trækker lidt på skuldrene og smilebåndet, efter at ha` fået  stillet spørgsmålet – Hvad skal du så lave?

Efter 1. år på den nye adresse i Riddergade i Næstved, har Ulla mærket efter i sine dybeste tanker, og har valgt at lukke FRU P. i løbet af foråret 2017.

– Der er egentlig ikke af hverken akutte økonomiske eller helbredsmæssige årsager at jeg stopper nu, men jeg har gjort mig nøje overvejelser og taget beslutningen at stoppe på toppen, fortæller indehaver Ulla Poulsen til Næstved Netavis.

Rigtig mange piger, også udenfor Næstveds bygrænse kender den populære dame. Hos FRU P. kunne man altid blive inspireret til et godt tøjkøb. Men tingene forandrer sig, og FRU P. valgte at sælge butikken i Torvestræde og flytte til den nuværende adresse i Riddergade 4.

Ulla har nydt timerne i Fru P. men beslutningen er taget, og hun er glad for at kunne takke af på det rette tidspunkt.

Den endelige dato for lukningen er endnu ikke i kalenderen da butikken stadigvæk vil få nyheder hjem i foråret.

Men lige om lidt er det altså slut, og Ulla glæder sig til fremtiden og hvad den må bringe.

Yderligere information: 

FRU P startede sin 1. butik i Næstved i 1999 og efter nogle år i Kindhestegade flyttede hun butikken til adressen Torvestræde 13. Her var der bedre plads til tøj og alle FRU P´s  lidt “skæve” sjove antikviteter m.m.

Sidste år, rettere 1. marts 2015 flyttede FRU P. lige rundt om hjørnet til adressen Riddergade 4 og skabte sig her en mindre, men skøn oase af tøj til piger i alle størrelser – tasker og spændende accessories.

 

Kommentarer