Suså Landevej 41 er sendt på tvangsauktion
Gelsted: Dødsboet efter Kim Hansen har sendt ejendommen Suså Landevej 41 på tvangsauktion.
Ejendommen Suså Landevej 41 beskrives som et pudset enfamilieshus i 1½ plan. Boligen er opført i 1918 med et samlet boligareal 77 m² jf. BBR. Tagbeklædningen er sort bølgeeternittag.
Boligen er i sin nuværende stand på ingen måde beboelig.
Boligen består af entré med pudset gulv og vægge, gammelt køkken med diverse hvidevarer, stue med pudset loft, pudsede vægge og fast gulvtæppe. En del af loftet er styrtet ned. I stuen forefindes en brændeovn. Badeværelse i dårlig stand med hvid sanitet og bruseniche. 1. salen består af tre værelser af forskellig størrelse.
Ejendommen opvarmes jf. BBR med centralvarme fra eget anlæg suppleret med førnævnte brændeovn. Det var ved besigtigelsen ikke muligt at lokalisere varmekilden.
Der er på BBR registret 25 m² kælder. Det var ikke muligt at besigtige kælderen.
På ejendommen forefindes endvidere en gammel campingvogn.
Grunden er på 1.119 m². Haven fremstår uplejet og tilvokset. Hvis man ønsker at besigtige ejendommen tilrådes det, at man medbringer gummistøvler el. lign praktisk fodtøj.
Ejendomsværdien er sat til 960.000 kroner, heraf grundværdi 374.200 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 27. september klokken 13:00 ved Retten i Næstved.
Kommentarer