Regeringen vil fremtidssikre et godt sundhedsvæsen og styrke det yderligere, så patienter oplever større sammenhæng, mere nærhed og styrkede patientrettigheder.

Når man er syg, skal man kun fokusere på at blive rask. Sådan er det heldigvis for de fleste, og det danske sundhedsvæsen er blevet forbedret markant siden 2001. Langt flere overlever kræft eller en hjertesygdom, og ventetiden på en operation er mere end halveret.

Men sammenhængen er ikke god nok. Patientrettigheder administreres forskelligt, og der er for mange indlæggelser, der måske kunne være undgået. Og for mange patienter oplever at skulle være deres egen lægesekretær.

Flere skal behandles tæt på

Regeringen vil med sundhedsreformen fremtidssikre vores sundhedsvæsen.

Der oprettes 21 sundhedsfællesskaber, der skal udvikle et sammenhængende nært sundhedsvæsen. Der skal laves en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Regionerne nedlægges, som vi kender dem i dag, og omdannes til 5 sundhedsforvaltninger med samme beliggenhed i hhv. Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

Målet er, at patienterne i 2025 skal undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset. Og at forebygge 40.000 indlæggelser for især ældre medicinske patienter.

Personer med eksempelvis KOL og diabetes skal spares for turen til sygehuset, når det gælder ukomplicerede kontroller og lignende, mens almen praksis skal styrkes, så de kan håndtere flere opgaver. Og kommunernes sundhedstilbud tæt på borgerne skal udvikles.

Den udvikling kræver investeringer, og regeringen vil med udspillet etablere en Nærhedsfond på 6 milliarder kroner, som blandt andet vil betyde flere moderne læge- og sundhedshuse.

Reformen forenkler den offentlige sektor og mindsker administrationen. Det giver et bedre sundhedstilbud til borgerne, og det sparer det offentlige for næsten 2,3 mia. kr. til administration frem mod 2025. Besparelserne bliver på sundhedsområdet bl.a. til medfinansiering af Nærhedsfonden.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:

– Vi har de seneste mange år opnået flotte resultater i vores sundhedsvæsen. Patientrettigheder har haft en enorm positiv effekt på vores sundhedsvæsen. Men vi bliver ældre og ældre, og antallet af danskere, der skal leve med såvel kroniske som livstruende sygdomme, vil vokse. Det er derfor, vi handler nu. Vi indfører flere patientrettigheder og styrker de eksisterende. Vi udbygger akutsystemet med 10-15 akutbiler landet over. Og vi sætter skub i moderniseringen af den nære sundhed med udbygning af sundhedshuse landet over.

Finansminister Kristian Jensen siger:

– Der bliver pres på vores sundhedsvæsen, når der kommer flere ældre og kroniske patienter i de kommende år. Med patienten i centrum udbygger vi de nære sundhedstilbud og undgår flere unødige sygehusbesøg. Samtidig sætter vi mål for en mindre administration. Det betyder, at vi får mere for pengene og et stærkt sundhedsvæsen i hele landet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:

– Jeg glæder mig over, at vi nu får nedlagt regionerne, der er et overflødigt led i vores sundhedsvæsen. Dermed får vi ét sundhedsvæsen, hvor flere penge kan bruges på patienterne i stedet for på bureaukrati. For vi skærer antallet af folkevalgte lag ned fra tre til to og flytter opgaver til kommuner og stat. Det frigør 2,3 milliarder kroner frem mod 2025. De penge skal i stedet gå direkte til hjælpen til borgerne. Vi vil fjerne forskelle i opfyldelsen af patientrettigheder mellem landsdelene. Det er ikke rimeligt, at det er folks bopæl, der afgør, hvor hurtigt de kan blive udredt eller opereret, eller hvor god behandlingen er. Derfor har vi ikke længere brug for regionerne.

Børne- og socialminister Mai Mercado siger:

– Den praktiserende læge er den, som kender familien bedst, og det kendskab er afgørende – især, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. Med reformen kommer de praktiserende læger til at påtage sig et større ansvar med flere opgaver, og derfor vil vi også sikre, at der bliver uddannet flere læger og sørger for at oprette 100 ekstra hoveduddannelsesstillinger i almen medicin over hele landet. De praktiserende læger bliver også i fremtiden tovholder på, at patienterne får den hjælp, de har brug.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde siger:

– For mange patienter oplever, at der mangler sammenhæng i vores sundhedsvæsen. Det rammer eksempelvis ældre, svage patienter, som i dag for ofte bliver indlagt og udskrives fra sygehusene, uden at det er koordineret med hjemmesygeplejen. Det kan patienterne ikke være tjent med. Vi skal derfor bygge bedre bro mellem de enkelte dele i vores sundhedsvæsen, og det skal ske på en måde, så også sundhedspersonalet kan være trygge ved forandringerne.

Fakta

Oversigt over de 22 initiativer i sundhedsreformen – se faktaark (pdf)
Sammenhæng

– 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng
– Udadvendte sygehuse skal bidrage med rådgivning og udredning
– Almen praksis skal fremtidssikres og moderniseres
– Bedre muligheder for samarbejde på tværs

Nærhed

– Nye moderne sundhedshuse
– Flere medarbejdere og styrkede kompetencer i det nære sundhedsvæsen
– En ny kvalitetsplan skal øge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen

Kvalitet

– Et forpligtende nationalt samarbejde om højt specialiseret behandling
– Øget samarbejde og flere tværgående løsninger på it- og dataområdet
– Tryghed på akutområdet

Patientrettigheder

– Patienten skal sættes før systemet og kende sine rettigheder
– Patienternes rettigheder skal respekteres i hele landet
– Sygehuset skal oplyse patienten om et alternativt behandlingstilbud
– Nem og lige adgang til speciallæger
– Styrkelse af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling

Mere sundhed for pengene

– Regeringen fastsætter den politiske retning med en udviklingsplan
– Sundhedsvæsen Danmark skal sikre sammenhæng og ensartede løsninger i hele landet
– Nye statslige sundhedsforvaltninger erstatter regionerne
– Flere ressourcer til sundhed og mindre på administration
– En bedre opgavefordeling