Næstved By

Succesfuld træning – færre smerter

GLA.D træning er for dig med artrose i hofte og/eller knæ. Heldigvis er der hjælp at hente.

 

Skrevet af Aja Andersen

GLA.D er et evidensbaseret træningsprogram for borgere med artrose. Træningen er målrettet til dig, som har artrose i hofte og/eller knæ, og er baseret på den nyeste viden indenfor området, sammenholdt med tanker og ønsker fra dig og din behandler.

Træning er hjælp til selvhjælp. Mange af øvelserne kan borgerne efterfølgende klare i hjemmet, eller de kan fortsætte på andre hofte- / knæhold. Der bliver lagt vægt på, at man kommer hver gang, idet træningen er væsentlig i forhold til forbedring af symptomer og livskvalitet. Borgerne får det simpelthen bedre, og færre smerter, hvilket giver en bedre livskvalitet.

Udover træningen undervises borgerne om gigt i knæ og hofte, og får dermed eb viden om, hvad artrose er, og hvordan den enkelte lærer at leve med sygdommen.

Når træningsforløbet er afsluttet, bliver borgeren igen undersøgt, så at man kan se, hvordan det er gået. Resultatet bliver tastet i en database, som lige nu indeholder resultaterne fra næsten 25.000 deltagere. Resultaterne viser, at 85% af deltagerne opnår gode resultater.

Hvis man vil være med på et af de næste hold hos Næstved Rygcenter, kan man maile mail@nryg.dk eller ringe 5573 8844.

 

Kommentarer