Styrkelse af samarbejdet mellem skoler, SFO’er og idrætsforeninger

Af Evals Gruevski, Socialdemokratiet
Flere børn og unge skal opleve glæden ved bevægelse og fællesskab. Af den grund vil jeg arbejde for, at skoler, SFO’er og idrætsforeninger skal rykke tættere sammen og være forbundet for at integrere bevægelse i børn og unges hverdag. Det er vigtigt at støtte tiltag, der bidrager til sundhed, trivsel og fællesskab til gavn for rigtig mange skolebørn og samtidig vise flere børn glæden ved bevægelse.
Løsningen er at skabe sammenhæng mellem skoler og idrætsforeninger gennem et brobygningsforløb for børn og unge og foreningernes udvikling af aktiviteter, der tilgodeser børnenes behov, så alle kan være med.
Jeg ønsker at skabe de bedste rammer for børns sundhed og udvikling – både fysisk og socialt.
Når skoler, SFO’er og idrætsforeninger bringes tættere sammen, bygges der bro mellem hverdag og fritid, og der skabes nye muligheder for, at skolebørn kan vokse op i stærke fællesskaber fyldt med energi, bevægelse, glæde samt livsmod. Det handler ikke kun om motion, men om at give børnene tryghed og en stærk start på livet, hvor de oplever, at de hører til, og at de kan lykkes sammen med andre.
Jeg vil kæmpe for, at skoler, SFO’er og idrætsforeninger trækker i samme retning og skabe en kombineret indsats, der gør det lettere og sjovere for børn og unge at få bevægelse ind i hverdagen.
Jeg ønsker at gøre bevægelse til en naturlig del af børne- og ungdomslivet i Næstved Kommune og samtidig være med til at give børnene de bedste forudsætninger for et aktivt liv. Det, at give børn og unge flere muligheder for bevægelse gennem samarbejdet mellem hverdag og fritid og dermed skabe endnu stærkere fællesskaber, er vejen frem.
Kommentarer