89% af pædagogerne i Næstved, mener der ikke er nok personale til arbejdsopgaverne, skriver BUPL. Selvom man naturligvis skal vare sig for at bruge fagforeningens tal råt og usødet, så bakkes det op af de økonomiske nøgletal.

Skrevet af Søren Revsbæk

Næstved ligger på indeks 90,4 i pengeforbrug på de 0-5 åriges pasning. Landsgennemsnittet er indeks 100, så vi en del under. Det betyder konkret færre hænder i hverdagen.

Det samme gælder folkeskolen. Her liger Næstved på indeks 91,1 men vores udgiftsbehov er 100,3. Her bruges også mindre, end behovet tilsiger.

Det er jo godt at være økonomisk påpasselig, men der kan også spares for meget. Det er der blevet, både på børnepasning og skoler.

Jeg håber, at budgetlægningen for 2019 viser, at Byrådet giver hele børneområdet et markant løft. Det kan være på normeringer, færre lukkedage, lavere klassekvotient, afskaffelse af venteliste til psykolog, færre vikarer osv.

Vi fik afskaffet 1% besparelsen. Nu skal vi øge service. For børnenes skyld, men også for kommunens.

VI får mange ny arbejdspladser i disse år, f.eks. Udlændingestyrelsen som Venstreregeringen fik til Næstved. Skal nogle af de folk bosætte sig her, kræver det god service på kerneområderne. En tur i badeland, kan man godt køre ud af byen for, det er luksus; men skoler og børnehaver skal give høj kvalitet, helt tæt på og hver dag.

Pengene? Ja, de er der. Med 525 mio. kr. i kommunekassen, er pengemangel i hvert fald ikke en undskyldning for ikke at gøre det bedre.