Næstved By

Stort loppe- og kræmmermarked i Arena Næstved

Næstved: Lopperiet har åbnet for salget af stadepladser til det store loppemarked i Arena Næstved den 20. november.

Søndag den 20. november fra klokken 10:00 til 15:00 inviterer Lopperiet til et stort loppe- og kræmmermarked i Arena Næstved, Hal 2.

På Lopperiets markeder skal man primært sælge gamle og brugte effekter eller husflid. Der er dog plads til nogle få stader med nye ting, men kun efter særlig godkendelse.

Stadeholderne er normalt en blanding af mere eller mindre rutinerede Loppekræmmere og så lokale beboere med behov for oprydning på loftet, i kælderen, i garagen eller hvor det nu er de gemmer det, som de ikke længere bruger, men som er for godt til at smide ud. Det kan være arvegods, børnenes gamle legetøj, overskydende indbo, samlinger eller hvad det nu er man går og gemmer på.

Der er plads til mere end 100 stader, så mon ikke der bliver mulighed for at gøre et godt fund.

Stadepladser kan bestilles via hjemmesiden Lopperiet.com eller på telefon 6175 7536 i telefontiden på søndage mellem 15 og 18. Uden for telefontiden kan man lægge en besked.

Man kan downloade en stadeoversigt (pdf).

Lopperiet.com er et hobbyfirma bestående af Lene og Brian Bidstrup, bosiddende i Store Merløse. De har begge, gennem mange år, interesseret sig for gamle møbler, nips samt ting og sager. Altså alt hvad der forefindes på et godt gammeldags Loppe- og kræmmermarked.

Lopperiet afholder cirka 15 markeder årligt, primært fordelt på månederne januar/februar/marts og oktober/november.

Det er deres mål at arrangere nogle gode, hyggelige markeder, hvor både loppekræmmere, arrangører, kunder samt den lokale hal og cafeteria synes, at de har fået en god dag ud af det.

Kommentarer