Enø

Store uenigheder i grundejerforeningen Egemosegaard på Enø

Enøs største grundejerforening, Egemosegaard, har valgt en ny formand for bestyrelsen, da et flertal udtrykte mistillid til formanden Theodor Graversen. Men, det er ikke lovligt ifølge advokat. 

På et bestyrelsesmøde lørdag den 07. januar udtrykte et flertal i bestyrelsen mistillid til den siddende formand Theodor Graversen, da de mener, at han er en diktator, der tager beslutninger hen over hovedet på resten af medlemmerne i bestyrelsen, skriver Sjællandske.

Theodor Graversen valgte dog at blive siddende, hvilket resulterede i, at flertallet i bestyrelsen besluttede at danne en ny bestyrelse med en ny formand.

Den nye formand blev så Flemming Jensen, men ifølge en advokat kan bestyrelsen ikke afsætte Theodor Graversen, da han er direkte valgt af generalforsamlingen.

Derfor har Egemosegaard nu en bestyrelse med to formænd.

Flemming Jensen har ikke ønsket at komme med en kommentar til sagen, mens Theodor Graversen finder situationen forrykt.

Kommentarer