Næstved By

Der er store udfordringer på vej!

Lars Hoppe Søe

Næstved Netavis har modtaget:

Ved valgmødet mandag aften, som BULP afholdt på Grønnegade Kasserne, var emnet daginstitutioner. Og indholdet centrerede sig meget om den faldende standard, som børnehaver og vuggestuer har måttet imødese gennem de sidste to-tre år p.g.a. de store besparelser, som området har været udsat for, bl.a. for at fylde kommunekassen op.

Hvis det nu blot var daginstitutionsområdet, der var blevet udsat for sådanne besparelser, var det nok til at overse at få dem på plads igen.

Men det er også skoler, ældreomsorg, handicapområdet, infrastrukturen, m.fl., der er blevet kraftigt beskåret- ja, så kraftigt, at Næstved på næsten alle parametre ligger i bunden sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Der små stigninger på nogle budgetområder (men husk at fratrække  1% besparelsen i både 2018 og 2019!)  i det budgetforlig, der forventes vedtaget ved næste møde i byrådet. Det er svært at forstå finansieringen, men der er sikkert også beregnet at der skal tages  lidt af kommunekassen for at få det til at hænge sammen.

Så overordnet må man sige, at der ikke er sket nogen ændring af niveauet for velfærdsområderne.

Hvorledes vrider man sig ud af denne situation? På sigt? For der kommer jo faktisk ikke flere penge i kassen end nu , når man helt kategorisk afviser en skattestigning.

Det er det spørgsmål, vi tillader os at stille budget forligspartierne (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne).

For at gentage budgetforliget for 2018 en gang til i 2019 kan næppe lade sig gøre uden at grave endnu dybere i kommunekassen. Og det var vel ikke lige meningen med at få en større likviditet?

Den politik man nu stiller til skue for borgerne er således  småtterier- en lille gavebod?-  som end ikke retter op på de sidste års besparelser.

Og slet ikke kan forventes i større omfang at tiltrække nye (skatte)borgere til kommunen. At ville påstå det og tro på det og handle derefter er som ”at tælle  fugle på taget” med.

Med venlig hilsen

Den radikale Trojka

Lars Hoppe Søe, Snoghøjen 5, 4700 Næstved

Klaus Eusebius Jakobsen, Gammel Skovridervej 4a, 4700 Næstved

Henning Jørgensen, Figenvej 134, 4700 Næstved

Kommentarer