Næstved By

Stor stigning i antallet af indbrud

Antallet af indbrud i Næstved Kommune er steget markant i årets første seks måneder. En ny opgørelse viser, at der i perioden 1. januar til 30 juni 2017 har været en stigning på hele 34 procent af indbrud i forhold til samme periode sidste år.

Den voldsomme stigning sættes yderligere i relief, hvis man sammenligner med tilsvarende tal for hele landet. På landsplan har der nemlig været et fald i antallet af indbrud på 18 pct. Det skal dog siges, at tallene på landsplan kun vedrører årets første tre måneder.

Hos politiet undrer man sig over de nye tal og henviser bl.a. til at man i de seneste 3-4 måneder har haft en meget målrettet indsats mod de lokale indbrudstyve. Som en følge heraf er flere “lokale kendinge” blevet sat ud af spillet i form af flere anholdelser.

I Næstveds nabokommuner er tallene noget mere opløftende. Slagelse har oplevet et fald på otte procent i første halvår 2017, mens indbrudsprocenten er faldet hele 28 % i Vordingborg. Faxe har oplevet en mindre stigning på 10 %

Kommentarer