Karrebæksminde

Uventet donation til Fiskeri- og Bymuseet i Karrebæksminde

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum kan i disse dage glæde sig over en uventet donation på 16.496 kr. Pengene stammer fra Sparkøbmændene i Karrebæksminde, Merete Petersen og Steffen Rostgaard Jacobsen, der havde lovet at give 10 % af omsætningen fra købmandsbutikkens markedsdag til et godt formål.

I ugens tilbudsavis kunne enhver stemme på, hvem de mente, skulle modtage pengene. Og museet faldt altså i de flestes smag.

Ifølge museets formand Inge Eriksen vil pengene blive anvendt til en forbedring af museets tag, som trænger slemt til reparation

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum er indrettet i turistbyens ældste hus og huser kunstudstillinger med skiftende kunstnere.

Kommentarer