Støtteprojekt for kræftramte børn udsat for hærværk
To af de udstillede trolde i Næstved Storcenter har været udsat for hærværk i weekenden.
Der har været stor interesse for udstillingen, som har trukket mange besøgende til i Næstved Storcenter, men i weekenden blev troldene desværre udsat for hærværk.
I 2019 rejser 15 store Lykketrolde, dekoreret af danske kunstnere og virksomheder, Danmark rundt i den gode sags tjeneste. Nemlig til støtte for børn og unge, som er ramt af kræft. Desværre er projektet kommet hårdt fra start, da en endnu ukendt gerningsmand gik til angreb på Lykketroldene.
Resten af marts kan besøgende i Næstved Storcenter opleve Lykketrold Charity Tour, som er udstillet over hele centret.
Herefter rejser troldene videre til Waves.
– Det er virkelig trist, at man ønsker at ødelægge et velgørenhedsprojekt som støtter børn og unge som kæmper en uretfærdig kamp mod kræft, og hvor en kunstner har lagt meget energi og tid i at støtte den gode sag, fortæller Event- og Marketingchef, Carina Bisgaard.
Kathrine Bech Fanøe fra bySommer ApS oplyser at de 2 trolde, som er ødelagt bliver den ene repareret, og den anden bliver erstattet med en ny trold.
Det er designvirksomheden bySommer, der står bag Charity Tour’en på vegne af Dam Things Holding ApS.
Thomas Dam skabte Gjøl-trolden 1950erne, for at vise sin datter, at trolde, modsat deres daværende renome, også kan være gode.
– Derfor ville han også have glædet sig over, at de ny udsmykkede Lykketrolde bidrager til en god sag. Thomas døde selv af kræft i 1989, så det er oplagt, at troldene bidrager til at bekæmpe kræft ved at sprede smil og glæde, fortæller Jesper Sommer fra bySommer.
Når Lykketroldene har besøgt shoppingcentre i hele landet, bliver de solgt på en auktion, hvor pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Se mere på www.lykketrold-charitytour.dk
Kommentarer