Tappernøje

Støt Folkeskoven i Tappernøje når du tanker på OK

Man kan nu støtte Folkeskovens FrivilligLaug i Tappernøje, når man tanker. Foreningen har netop underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK, så bilisterne kan tanke støttekroner til foreningen, hver gang der fyldes brændstof på bilen.

Hver gang man tanker hos OK, kan man støtte foreningen Folkeskovens FrivilligLaug i Tappernøje med 6 øre pr. liter brændstof – uden at det koster ekstra.

Vælger man også at købe el og mobiltelefoni via Ok, så stiger beløbet man støtter med med 6 øre pr produkt, man kan altså komme helt op og støtte med 18 øre pr liter brændstof man tanker hos Ok. Aftalen er lavet således at det er OK og OK’s forhandlere, der betaler. Det eneste man skal gøre er at tilmelde sit OK Benzinkort til Folkeskovens FrivilligLaugs sponsoraftale.

Folkeskovens FrivilligLaug har eksisteret siden 1997 og består af lokale ildsjæle, der engagerer sig i at vedligeholde og udvikle Folkeskoven, der ligger mellem Brøderup og Tappernøje. Sponsoraftalen giver foreningen lidt midler efter Næstved Kommune har overdraget vedligeholdelsespligten til borgerene.

Foreningen vil primært bruge støttekronerne til vedligeholdelse af redskaber og aktiviteter i Folkeskoven, og til at formidle events og nye projekter Folkeskoven.

Yderligere information:

Folkeskovens FrivilligLaug er foreningen bag Folkeskoven. Formålet med foreningen er at samle økonomiske midler til legepladsgodkendelser og vedligehold af aktiviteter i skoven. Folkeskovens FrivilligLaug vil afholde mindst 1 årligt arrangement i skoven for alle interesserede. Til dette arrangement søges der idéer, initiativer og frivillige kræfter til indsamling af økonomiske midler til skovens fremtidige aktiviteter og drift. 

Folkeskoven ligger i området mellem Tappernøje og Brøderup. Der er indgang til skoven primært fra Svingkærvej; men der findes veje ind til skoven flere steder i området.

Kommentarer