Næstved By

Stjal solbriller, chokolade og energidrik

Politiet fik fredag klokken 17.45 en anmeldelse fra Bilka i Næstved Storcenter om, at en medarbejder var fulgt efter nogle unge fyre, der var mistænkt for at have stjålet varer fra butikken.

De blev fundet ved McDonald’s, og det viste sig, at de havde stjålet solbriller, chokoladebarer og energidrik. Det var en 13-årig dreng, to 16-årige og to 17-årige fyre, og de sociale myndigheder blev derfor tilkaldt. De 16-årige og de 17-årige – der er fra lokalområdet – blev sigtet for butikstyveri.

Kommentarer