Stjal 27 plader Ritter Sport
Politiet blev torsdag klokken 11.35 kaldt til Netto på Åderupvej i Næstved, hvor medarbejderne tilbageholdt en mand, der havde stjålet varer.
Det var en 31-årig mand fra Birkerød, og det viste sig, at han havde ikke færre end 27 plader Ritter Sport og otte dåser Red Bull i tasken. Derfor blev den 31-årige anholdt og sigtet for butikstyveri.
Han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og løsladt igen klokken 15.11. Den 31-årige står til en bøde på 1.100 kroner.
Kommentarer