Næstved By

Stille stund i Sct. Peders Kirke med Thomas Agergaard

Hvis man ønsker at koble lidt af fra arrangementerne i forbindelse med City Night i Næstved, er der mulighed for at få en noget mere stille og fredfyldt oplevelse i Sct. Peders Kirke i Næstved, der fredag aften fra kl. 18-21.30 indbyder til natkirke med musikalsk indslag fra den lokale musiker og komponist Thomas Agergaard fra Fensmark.

Kl. 19 vil Thomas Agergaard bidrage med sine eksperimenterende musikalske improvisationer. Foruden at stå for kompositionerne spiller Thomas Agergaard også på saxofon og fløjte. Kl. 20 medvirker han i aftenens musikmeditation »Stilhed og lyse nætter«, som ledes af natkirkens præster. Natkirken slutter med aftensang kl. 21.

Som musiker Thomas Agergaard spillet sammen med en række forskellige kendte musikere og har desuden et væld af udgivelser bag sig. Musikstilen er jazz med en nordisk sound, men han har også skabt eksperimenterede kunstneriske udstillinger, hvor både rytmisk og klassisk musik indgår som et element.

Kommentarer