Stenlængegården skal ombygges til døgninstitution for unge
Stenlængegården på Østre Ringvej, der ejes af Næstved Kommune, skal ombygges og indrettes til døgninstitution for otte unge.
Økonomiudvalget stiller sig positiv over for planen, der er fostret af institutionen Døgndiamanten. Betingelsen for at projektet gennemføres, er dog, at Børne- og Skoleudvalget også stemmer for planen.
Stenlængegården står delvis tom efter at Ellebækskolen (Kildemarkskolen/Kalbyrisskolen) ikke længere har brug for undervisnings-lokaler på den firelængede landejendom.
Ombygningen af Stenlængegårdens hovedbygning vil koste tre millioner kroner. Døgndiamanten ønsker med åbningen af Stenlængegården at kunne tilbyde landets kommuner flere pladser inden for Næstved Kommune i en specialiseret døgninstitution. Der bliver otte pladser, og prisen pr. ung er cirka 70.000 kroner om måneden, hvilket er væsentligt billigere end de nuværende anbringelser, som koster mellem 100.000 og 300.000 kr. Anbringelser fra Næstved Kommune udgør omkring 10 priocent. Resten af anbringelserne kommer fra andre kommuner.
Kommentarer