Status: Vandstanden stiger fortsat i Karrebæksminde
Klokken 22 målte vandstanden 1 m og 4 cm over normalen, og vandstanden stiger fortsat. Ifølge prognosen frem til kl. 01.50.
Vandstanden stiger fortsat i Karrebæksminde og i kanalen ind til Næstved Havn og videre ind i den fritlagte Suså bag Hotel Kirstine.
Vandet har bredt sig langt over kajanlæg i både Nolds Havn og ved hele havnefronten i området foran DR´s bygning på Vadestedet.
Læs også tidligere artikel: Vandmasserne vælter ind i Karrebæksminde
Restauratør Malene Hansen på Kanalkroen i Karrebæksminde har kort før klokken 22 ikke fået vand ind i restauranten, men vandet når lige til sandsækkene ved døren, og yderligere vandstands-stigning kan ændre på det. Kanalkroen er den lavest beliggende restaurant i Karrebæksminde.
Læs også: Kanalkroen barrikaderet mod vandmasser
Vandstanden vil ifølge prognosen stige yderligere 11 cm og toppe ved 1 m og 15 cm.
Kommentarer