Næstved By

Standset i stjålet bil

Politiet standsede lørdag klokken 22.01 en bil på Gramsvej i Næstved. Der var fire personer i bilen: To 15-årige, en 16-årig og en 19-årig mand fra Næstved ved rattet.

Bilen var stjålet fredag eftermiddag fra en p-plads i Ringstedgade, og de blev derfor alle fire i første omgang anholdt og sigtet for tyveri af bilen. Den 19-årige fører havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han også sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Desuden blev den 19-årige sigtet for at have stjålet det bundt nøgler, hvor bilnøglen sad i, fra en adresse i Ringstedgade.

De sociale myndigheder var til stede ved afhøringen af de tre, der var under 18 år, og de blev herefter løsladt. Den 19-årige blev løsladt igen klokken 4.30.

Kommentarer