Standset med hash i bilen
Politiet standsede mandag klokken 16.16 en 20-årig mand fra Næstved, der kom kørende ad Vordingborgvej i Næstved i en rutinekontrol.
Føreren var hverken påvirket af spiritus eller stoffer, men med i bilen var to 17-årige mænd. Den ene havde en joint på sig, mens den anden havde 95,8 gram hash og syv mindre hashklumper a 1,8 gram i sin taske. Den ene blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, mens den anden blev anholdt og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved i overværelse af de sociale myndigheder og blev løsladt igen klokken 21.04.
Kommentarer