Stærkt signal
Skrevet af: Klaus Eusebius Jakobsen.
Stærkt signal
Radikale Venstre er meget tilfredse med det budgetforlig, der blev indgået forleden med alle byrådets partier – og det af mange årsager:
Først og fremmest er det en triumf for byrådet, og dermed for borgmesteren, at kunne indgå et toårigt budgetforlig.
Det mener vi er et udtryk hos alle partier for en en god forhandlingsvilje til at nå de bedste og forhåbentlig opnåelige resultater i den sidste del af byrådsperioden- et forlig er jo et forlig og derfor har alle ikke fået alt, men alle har fået noget- Og alt er til fordel for udviklingen af Næstved Kommune.
RV er meget tilfredse med at budgettet har retning mod at nå den vision som byrådet lagde i starten af byrådsperioden: at arbejde mod at sikre de bedste vilkår for børn og unge. Og vi er klar over at det er en lang vej, vi er på for at nå målet. Men vi tager nu flere skridt i den rigtige retning.
RV er i det hele taget glade for at de fleste ekstra midler som vi fik i udligningsreformen går til kommunens kernevelfærdsområder. Vi er på vej mod mere acceptable serviceniveauer på de fleste af vores kerneopgaver. Der kom heldigvis også en lille pose ekstra penge til kulturen (som også er velfærd) plus at vi fandt de ekstra 60 mio til at gøre den kommende svømmehal optimal.
RV har ingen forbehold for forliget- men glæder os over at rigtig mange af de delmål vi satte os efter valget i 2017 er nået i de foregående år eller er på vej til at blive nået med dette to-årige budgetforlig.
En bonus: vi slipper med det toårige forlig for et urealistisk “valgbudget” til næste år-vi kan koncentrere os om at føre politik i resten af valgperioden til gavn for kommunens udvikling.
Med venlig hilsen
Lars Hoppe Søe
Klaus Eusebius Jakobsen
Den Radikale Byrådsgruppe
Dette er et læserbrev indsendt af Klaus Eusebius Jakobsen, Gammel Skovridervej 4a, Næstved, Danmark. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer