Mogenstrup

Spritbilist faldt i søvn efter solouheld

På Sønderbyvej ved Mogenstrup lørdag klokken 18.19 lå en bil på siden i en grøft langs vejen. Chaufføren sad i bilen og sov. Det viste sig at være en 54-årig mand fra Næstvedegnen, og han var heldigvis ikke kommet til skade ved uheldet.

Men det viste sig ikke overraskende, at han var beruset, så han blev alkometertestet, og promillen var en hel del over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden blev løsladt klokken 20.43.

Kommentarer