Sporarbejde på S-togsnettet og på Sydsjælland i påsken
I dagene omkring påske udfører Banedanmark sporarbejde to steder på Sjælland, som vil påvirke trafikken.
Det ene er sporarbejdet på S-togsnettet, der starter den 12. april og fortsætter i faser henover sommeren. Det andet foregår på Sydsjælland fra fredag den 7. april og 10 dage frem.
Sporarbejde på S-togsnettet
Den centrale del af S-banen benyttes dagligt af mere end 200.000 passagerer. Det slider på skinnerne, så nu skal de renoveres. Banedanmark udfører første fase af sporarbejdet fra onsdag den 12. april til natten efter mandag den 17. april. De resterende faser ligger hen over sommeren og vil påvirke alle S-togslinjer.
Man kan holde sig orienteret om ændringerne i køreplanen ved at følge Sporarbejde på S-banen i 4 faser på facebook. DSB vil løbende informere om sporarbejdet på facebook.
Sporarbejde på Sydsjælland
Banedanmark udfører sporarbejde fra fredag aften den 7. april til natten efter mandag den 17. april. Det betyder, at der i perioden vil køre Togbusser mellem Nykøbing F, Næstved og Ringsted. De rejsende skal derfor beregne en længere rejsetid på 30-60 minutter.
DSB vil løbende informere om sporarbejdet. På dsb.dk/spor17 kan man læse mere om de enkelte sporarbejder. Siden opdateres løbende.
Tjek også Rejseplanen for at se, hvad sporarbejdet betyder for din rejse.
Kommentarer