Foråret har ladet vente på sig, men det har ikke afholdt Toksværd Olstrup Fodbold fra at plante en masse tiltag, der allerede er begyndt at spire. Men hvad er det egentlig, der har gjort, at den forholdsvis lille klub i BonBon-lands skygge pludselig lader røre på sig.

Formand Claus Haarbye forklarer: – Folk taler ofte om f.eks. elite- eller breddeklub, men det er slet ikke noget, vi bruger tid på. Vi er en stor del af et lille lokalsamfund, hvor knap 40 % af de små byers indbyggere på den ene eller den anden måde er involveret. Vi er ikke en fodboldklub. Vi ER Toksværd og Holme-Olstrup. Det er på sidelinjen og i klubhuset, hvor byens indbyggere mødes og lærer hinanden bedre at kende. For os i TOF er det helt klart vores mål at få endnu flere ind omkring det forpligtende fællesskab, TOF er. siger Claus Haarbye.

Det sociale ansvar

Det med at være mere end en klub, har vi hørt mange gange og det har betydet mange forskellige ting. Formanden uddyber: – Vi tror på, at vi har et kæmpe ansvar over for de unge mennesker i byen. Hvis vi lykkes med at involvere byens unge i vores fællesskab, så vil vi have noget der er ganske unikt, og for nogle af dem, der har det svært andre steder i livet, kan vi tilbyde noget meningsfyldt. For et par år tilbage lavede vi et samarbejde med nogle lokale kræfter og fik åbnet for ungdomsklubben i vores lokaler.

– Det har været en kæmpe gevinst for alle, og det er et tydeligt eksempel på, hvad vi står for, og hvad vi gerne vil. Der er rigtig mange af byens unge mennesker, der både bruger ungdomsklubdelen samt fodbolddelen, og vi er ikke blege for at sige, at vi har noget at tilbyde til alle. Vi er igen i år lykkedes med at få et kuld unge spillere fra vores egen ungdomsafdeling ind omkring klubbens seniorafdeling. Det betyder vanvittig meget for et samfund som vores, at de lidt ældre spillere kan bidrage med at lære de unge en positiv kultur, og vi kan allerede nu se eksempler på spillere, der godt nok bor inde i Næstved, men godt ved, at de hører til i vores område og derfor pendler den for mange, noget ulogiske vej ud af byen.

Nye tiltag

Claus Haarbye fortsætter: – Der er en masse frivillige omkring klubben, der ved, hvor stort et ansvar der ligger på vores lille klub, og derfor knokler de med at skabe et endnu mere fuldendt miljø. Vi har for første gang i mange år, fået et dameseniorhold op at køre. Det er alle i klubben både glade for og stolte af. Den 6. maj kommer DBU’s pigeraket forbi byen, og vi håber så at kunne få endnu flere af byens piger op og snuse til fodbold, og få øjnene op for, at fodbold ikke bare er 22 skæggede, tatoverede mænd, der ruller rundt i græsset, men meget mere end det. Til sommer afholder vi i samarbejde med BonBon-land et stort sommerstævne, hvor der helt sikkert vil være liv og glade dage på anlægget.

Sponsornetværk 

Ordet sponsornetværk vil nok for de flestes vedkommende lede tankerne hen på de store professionelle klubber, hvor langt det meste handler om profit og markedsandele. Hvordan i alverden man får noget så højtragende op at køre en lille landsbyklub forklarer den ansvarlige for sponsorudvalget, Kenneth Sørensen:

– Vi har gennem et godt stykke tid haft udfordringer med at ”gøre som vi plejer”, når der skulle skaffes støtte fra lokale virksomheder. Ofte løb vi på postulatet om, at det var penge ud af vinduet. Så for at imødekomme disse udfordringer har vi besluttet at gøre det lidt anderledes. Vi mødes og netværker en gang om måneden, forklarer Kenneth Sørensen og tilføjer, at man allerede nu har fået nogle aha-oplevelser.

– Størstedelen af vores sponsorer er selvfølgelig interesserede i at tjene penge til deres virksomhed, og det er jo langt nemmere for vores samarbejdspartnere at hjælpe hinanden, når de kender hinandens forretninger og kompetencer. Jeg tror dog også, at mange af dem godt kan se, hvor vigtigt det er at være med til holde klubben kørende i så højt et gear som muligt, da vi er afhængige af hinanden.

– Politikere ville nok kalde det for en form for interdependens. Man støtter jo ikke kun en fodboldklub; man holder liv i byen. Ligesåvel som vi er bevidste om vores sociale ansvar, så vil langt de fleste virksomhedsejere da også med stolthed proklamere, at de også tager deres del af læsset. Ligesåvel som vi ER Toksværd Olstrup, så er vores støtter det også, understreger Kenneth Sørensen.

Forårsvejr er ikke nok

Selvom forårsvejret nok så småt begynder at kigge frem, er det ikke nok til at få græsset til at spire på den bane, som TOF ønsker sig allermest. Nemlig en kunstgræsbane. Derfor lyder der en kæmpe bøn til kommunens politikere.

Claus Haarbye fortæller om kunstgræsset: – Hver eneste år får vi en mindre mavepuster, hver gang vi må holde pause fra udendørsfodbolden. Det er såmænd ganske hyggeligt med indendørsfodbold, men som jeg har forsøgt at forklare, så handler det jo om meget mere end fodbold. Det handler om alt det vores fællesskab også er.

– Netop derfor ville det betyde uendeligt meget for vores små byer blot at gå på en kort juleferie, og ikke en trøstesløs lang vinterferie. Vi vil have meget nemmere ved at holde folk til ilden, og den vil med garanti også trække de lokale skolebørn udenfor i de kolde måneder. Det vil med andre ord ikke bare være et par halvtunge seriespillere, der kan få lidt ekstra luksus. Det vil være et helt lokalsamfund, der vil kunne spire og blomstre. Også om vinteren.