Herlufmagle

Spejderne holder jul i Herlufsholm Kirke

KFUM-Spejderne i Herlufsholm Gruppe afholder den årlige julefest tirsdag den 12. december i Herlufsholm Kirke. Vi starter fra Parkeringspladsen ved Fønix-grillen kl. 17.45 og spadserer i fakkeloptog med De grønnes Tamburkorps i spidsen gennem Lille Næstved, Herlufsholm Alle og ud til Herlufsholm Kirke. Der vil være nogle jule-overraskelser undervejs langs med ruten.

I kirken vil sognepræst Henning Marcher afholde en interaktiv juleandagt, hvor spejderne vil medvirke.

Temaet er ”Julens gaver”. Aftenen vil slutte af med hyggeligt samvær i Kapitelsalen indtil kl. 20. Spejderne vil gerne invitere alle interesserede Næstvedborgere med til dette julearrangement – så mød gerne op og vær med fra starten.

Kommentarer