Flere skoler i Næstved er blevet ramt af fnat. Men man skal tage det roligt, før man kalder det for en epidemi. Ifølge speciallæge i hudsygdomme og overlæge på Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim, skal man ikke gå i panik. 

– For det første er det banalt set vigtigt, at det er den rigtige diagnose. Og det er virkelig vigtigt, at man får verificeret kilden: Hvem er smittet, og hvor mange er smittet, og har vi sikkerhed for diagnosen? siger Michael Heidenheim til TV ØST.

For fnat er ifølge ham en sygdom, der ikke bare sætter sig på huden, men som på rygtebasis også hurtigt kan skabe frygt og ikke mindst kløe.

– Som hudlæge skal vi kunne demonstrere, at der er tale om levende mider og ikke bare kradsen. For sådan et rygte, med at det er fnat, gør, at så snart man klør, så er det fnat. Så det skal man være helt sikker på, siger Michael Heidenheim.

Fnat er yderst smitsomt, bekræfter Michael Heidenheim. Men han minder også om, at fnat ikke smitter på samme måde som eksempelvis lus.

– Det er sværere at få fnat, end at få lus. Fnat kræver kropsvarme og længerevarende kontakt. De hopper altså ikke fra en person til en anden, med mindre man ligger tæt eller boltrer sig i en sammenhæng. De hopper ikke fra en sofa og op til en person, forklarer han.

Men derfor kan en epidemi godt opstå på grund af den måde, man behandler fnat på, lyder det.

– Den typiske situation er, at en eller to har fået konstateret fnat i en klasse, så begynder resten i klassen at klø og gå til lægen, hvor de fortæller at nogen i klassen har fnat. Så behandler lægen ofte på mistanken uden at kigge efter. Så har man pludselig en epidemi, efter antallet af dem, der bliver behandlet, siger han.

Overlægen maner til besindelse, når man hører om lukninger af skoler på grund af fnat.

– Man skal lige klappe hesten lidt, for vi skal lige være sikre på, at det er den diagnose. For skorpefnat er ikke så almindeligt. Fnat er forholdsvist hyppigt forekommende, men det er sjældent så store epidemier, som man frygter, lyder det fra Michael Heidenheim.

Generelt set handler det om, forklarer han, at man er opmærksom men ikke fortolker:

– Man skal observere, men ikke overfortolke. Og en kløe, når man har fnat, er ikke til at tage fejl af. Kløen ved fnat er mest intensiv om natten. Man klør ad helvede til, og det, der klør, er den allergiske reaktion, når man har de her mider på kroppen. Kløen er mest intensiv om natten, forklarer han til TV ØST.

– Har man det, så er mistanken vakt, og så skal man selvfølgelig undersøges, siger han.