Næstved By

Spar penge med smart app

Gør som 55.000 andre og hent SEAS-NVE’s app. Den hedder Watts og er gratis og fortæller dig hvor meget strøm du bruger hver eneste time og om strømmen er grøn lige nu.

Med den personlige energiassistent Watts på din telefon får du fuldt overblik over dit strømforbrug. På den måde kan du hele tiden holde øje med om du bruger mere, end du havde håbet eller lagt budget for. Så undgår du også at forbruget løber løbsk og du står med en ekstraregning.

En af dem, der allerede har taget appen til sig og fået glæde af den, er Bethina Poulsen fra Fuglebjerg:

– Sidste år brugte vi næsten 1000 kilowatttimer mindre end året før og det har sparet os for næsten 2000 kroner strøm. Og så har vi fået øjnene op for hvor nemt det faktisk er at gøre sit forbrug grønt, siger hun og tilføjer:

– Watts-appen fortæller os hele tiden, hvornår der er grøn strøm i stikkontakten og så er det bare at sætte vaskemaskinen over eller sætte timeren, så maskinen kører når vindmøllerne snurrer rundt.

Familien har et strømforbrug lidt over det gennemsnitlige blandt andet fordi de har et større udhus, hvor de bruger en del maskiner. Typisk bruger en familie på fire personer i et parcelhus cirka 4000 kilowattimer om året.

Brug strømmen fornuftigt

Appen viser hele tiden hvor meget strøm, der kommer fra vind, sol, kraftværker eller bliver importeret fra udlandet. Samtidig bruger appen hele tiden de tilgængelige vejrprognoser og kan på den måde fortælle, hvornår der er ekstra meget grøn strøm at bruge.

Per Madsen, chef for Digital Innovation i energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE, der har lavet appen, kalder Bethina Sunn Poulsens oplevelser en succes:

– Vi har lavet appen fordi vi gerne vil have aktive og engagerede energiforbrugere. Og selv om den billigste strøm trods alt er den, vi ikke bruger, skal vi stadig bruge strøm. Den her app hjælper os med at bruge den mest fornuftigt, fastslår Per Madsen.

Hvis du har flere boliger – for eksempel et sommerhus – kan du tilføje dem i appen, så du også får et overblik over det samlede forbrug.

Mange muligheder

Lige nu skal du være strømkunde hos SEAS-NVE og have en fjernaflæst måler, men planen er at tilbyde alle danskere muligheden for at følge deres strømforbrug.

Forbrug af vand, varme og gas kan man på nuværende tidspunkt selv taste ind og fælge i appen, men det ligger på tegnebrættet at også vand-, varme, og gasforbruget automatisk vises i appen, så man kan følge og ændre hele sit energiforbrug.

Hent appen ”Watts – din energiassistent” i App Store eller Google Play.

Kommentarer