Spænding ved Riders Cups Sixbar-klasse
Lørdagens Sixbar-klasse på Riders Cup i Herlufmagle bød på masser af spænding. En Sixbar-konkurrence er en form for udskillelsesløb, hvor springene på banen bliver højere og højere. Det handler derfor for rytterne om at være den, der står tilbage som den sidste, der kommer over det højeste spring.
I klassen var der tilmeldt ti startere, og klassens første runde startede på 160 cm. Herefter faldt rytterne fra en efter en, indtil de to tyske ryttere Christoph Lanske og Thomas Brandt skulle springe mod hinanden på konkurrencens højeste forhindring. Her var springet blevet 190 cm.
Spændingen steg, da begge ryttere rev ned på første forsøg over springet. Der blev derfor drøftet, hvorvidt de ville prøve at springe forhindringen igen, hvilket begge ryttere ønskede.
Christoph Lanske og hesten Cobolt 8 var første ekvipage til at springe, og her lykkedes det at komme over springet i overlegen stil.
Mindre heldigt gik det for Thomas Brandt og hesten Cassimo 6, som desværre fik endnu en nedrivning på springet på 190 cm., og derfor måtte han se sig slået af sin landsmand.
Kommentarer