Sognepræst Gunver Birgitte Nielsens stedfortræder valgt
De næste tre måneder er den konservative Gitte Carlsberg stedfortræder for sognepræst og byrådsmedlem Gunver Birgitte Nielsen. Det blev besluttet på et byrådsmøde tirsdag aften.
Som forventet blev Gitte Carlsberg valgt som stedfortræder for sognepræst Gunver Birgitte Nielsen, som af helbredsmæssige årsager, forårsaget af skimmelsvamp, er nødt til at holde orlov fra sit virke som byrådsmedlem.
Gitte Carlsberg var ved valget i 2013 opstillet som nummer tre på den konservative liste, men blev halet indenom af Gunver Birgitte Nielsen, som fik 94 personlige stemmer mod 73 til Gitte Carlsberg.
Læs også: Sognepræst Gunver Birgitte Nielsen søger om orlov fra Byrådet
Som følge af Gunver Birgitte Nielsens orlov får hun nu mulighed for at prøve arbejdet i byrådet af. Hun bliver medlem af kulturudvalget, mens partifællen Anette Brix overtager pladsen i Børne- og Skoleudvalget.
Kommentarer