Søren Skovsgaard åbner ny dyreklinik i Torpe
Den 52-årige dyrlæge Søren Skovsgaard har åbnet ny dyreklinik på Torpevej 4 i Torpe.
Søren Skovsgaard har tidligere arbejdet på flere dyreklinikker i kommunen, Herlufmagle Dyrehospital samt i dylægeklinikkerne i Jernbanegade og på Kvægtorvet i Næstved.
I de mellemliggende år har Søren Skovsgaard været medejer af en dyreklinik i Kalundborg, men vender nu tilbage til Næstvedområdet, hvor han har indrettet klinik i en nyrenoveret sidelænge til privatboligen i Torpe.
Søren Skovsgaard kan til januar fejre 25-års jubilæum som dyrlæge. De sidste 18 år også som fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat.
Skovsgaard Dyreklinik er tilknyttet en vagtordning, så der også udenfor klinikkens åbningstid, som er mandag til fredag kl. 8-17, er sikret behandling for klinikkens kunder.
Kommentarer