Næstved By

Søger vidner til overfald på 21-årig kvinde

Natten mellem fredag og lørdag og mellem klokken 3.00 og 4.00 blev en 21-årig lokal kvinde overfaldet og fik slået sit hoved ned i asfalten flere gange, mens hun opholdt sig på Kattebjerg i Næstved.

Dagen efter anmeldte hun overfaldet til politiet, som nu er i gang med at undersøge, hvad der er sket. I den forbindelse vil politiet gerne høre fra vidner, der har været på Kattebjerg eller i nærheden i tidsrummet mellem 3.00 og 4.00 fredag nat.

Kvinden beskriver selv en skaldet, fedladen dansk mand på cirka 180 centimeter, som var til stede ved overfaldet. Ham vil politiet gerne høre fra – ligesom alle andre eventuelle vidner bedes kontakte politiet på 114.

Kommentarer