Samfund

Søger godkendelse til nedrivning af bevaringsværdig ejendom

Næstved Kommune har modtaget ansøgning om forhåndsgodkendelse til nedrivningstilladelse af ejendommen Sneserevej 72, 4733 Tappernøje. Nedrivningen omfatter et stuehus og en længe, og tilladelsen skal kunne gives til en eventuel ny ejer.

En sådan ansøgning skal efter loven i høring, idet den pågældende ejendom i lokalplanen er udpeget som bevaringsværdig.

I den tidligere Fladså kommune er ejendommen i 1991 udpeget med høj bevaringsværdi. Og i Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger er stuehuset registreret med en bevaringsværdi på 3 – på en skala hvor 1 er højeste og 9 er laveste bevaringsværdi.

Inden Næstved Kommune tager endelig stilling til ønsket om en mulig nedrivning, er der mulighed for at komme med indsigelser. Fristen herfor er sat til den 3. maj 2017.

Kommentarer