Næstved By

Socialdemokratiet møder vælgerne

Se billedserie Medlemmer af Socialdemokratiet har haft travlt med at pakke valgmateriale til week-endens uddelinger i Næstved kredsen.

Socialdemokratiet i hele Næstved-kredsen er klar til at møde vælgerne påskelørdag, hvor medlemmer iført røde jakker eller røde veste deler valgmateriale, miljørigtige roser og lidt mundgodt ud på steder, hvor der traditionelt færdes mange mennesker.

Skrevet af palle lorentzen

Anledningen er det forestående val til Folketinget og valget til Europa Parlamentet.
En masse frivillige medlemmer fra Socialdemokratiet har pakket poser med brochurer om valgene og en fair trade chokolade påskehare, som de deler ud lørdag formiddag mellem kl. 10 og 12.
I Næstved sker det på Axeltorv og i de tilstødende gader. Her vil kredsens folketingskandidat Magnus Heunicke også være klar til at møde vælgerne.

I Tappernøje-området står socialdemokraterne klar ved Fakta i Brøderup lørdag formiddag. I Fensmark sker det ved Brugsen, hvor partimedlemmer iført de letgenkendelige røde jakker eller veste glæder sig til at hilse på vælgerne. Søndag er socialdemokraterne i Glumsø klar uden for bageren i Storegade fra morgenstunden. Op ad dagen kører de i socialdemokratiets kampagnebus videre til lokalområder, bl.a. Tybjerg.

I valgbrochurerne kan interesserede se, hvilke emner Socialdemokratiets kandidater i Næstved-kredsen prioriterer i den forestående valgkamp – både til Folketinget og til valget til Europa Parlamentet, hvor Marianne Vind har debut som kredsens kandidat.

 

 

Kommentarer