Næstved By

Social arv skal brydes

Når et barn bliver født, kan vi se et mønster, som desværre er svært at bryde.

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Statistikkerne fra Rockwool Fonden taler sit eget sprog:

De børn, der fødes af en mor, som ikke har været så heldig at få en uddannelse, vejer mindre end andre børn. Når børnene 10 år senere fejrer fødselsdag, får de dårligere resultater i de nationale test i dansk end deres kammerater.

Flere vil som 25-årige få en dom for kriminalitet end deres jævnaldrende. Som voksne vil relativt færre have et job, og dem der har, vil tjene mindre end de fleste andre. 60 år efter fødslen vil færre være i live. Hvis de er, lever de med mere sygdom end andre, og for dem, vil Dannebrog hurtigere komme til at flage på halvt end for dem, der på fødegangen havde en mor med en uddannelse.

Ovenstående er trist, men virkeligheden for mange. Vi kan ofte se det på forhånd.

Disse børn skal hjælpes, så de kan bryde mønsteret. Flere pædagoger og lærere skal vi give de udsatte børn et skub i den rigtige retning. En ny regering vil fokusere på børnene.

Kommentarer