Næstved By

Smed affald ud af vinduet

politibil

Politiet fik tirsdag klokken 8.05 en anmeldelse om, at der var blevet smidt noget affald ud af vinduet på en bil, da den holdt parkeret ved en dagligvarebutik i Næstved.
Kort efter var den kørt fra stedet, men politiet fandt hurtigt frem til bilen, der blev standset ved Køgevej i Næstved.
Her viste det sig, at chaufføren ikke havde kørekort til at køre bilen, og da han desuden virkede påvirket af stoffer, valgte politiet at ransage hans bil.
Her blev der fundet tre gram kokain.
Manden – der var 34 år og fra København – blev anholdt klokken 09.20 og sigtet for både narkotikakørsel, kørsel uden førerret og for at overtræde både lov om euforiserende stoffer og naturbeskyttelsesloven.
Han blev løsladt igen klokken 10.07.

Kommentarer