Næstved By

’Smagens Time’ på Raadhuskroen den 12. oktober

Næstved: Raadhuskroen afholder ’Smagens Time – Forbudt for voksne’ for alle børn mellem 5 og 15 år.

Onsdag den 12. oktober fra klokken 16.30 til 18.00 deltager Raadhuskroen i det landsdækkende arrangement ’Smagens Time – Forbudt for voksne’, der er for alle børn i alderen 5 til 15 år. Børnene skal have en oplevelse på restaurant uden mor og far.

Der serveres en tre retters menu. Billetten der koster 150 kroner dækker både mad og drikke og medbringes blot på aftenen.

Billetter kan købes på madbillet.dk. Det anbefales at købe billet snarest muligt. Mange af arrangementerne er allerede udsolgt.

’Smagens Time’ arrangeres af Claus Meyers fond Melting Pot og Meyers Madhus, og overskuddet fra arrangementet går til fondens arbejde med at hjælpe udsatte unge gennem madprojekter i blandt andet Bolivia og Brownsville, New York.

– Giv dit barn en madoplevelse for livet, når restauranter landet over reserverer alle pladser til børn og unge – og forældrene sendes uden for døren!, står der i invitationen.

Raadhuskroen ligger på adressen Skomagerrækken 8, 4700 Næstved.

Kommentarer