Tappernøje

Smadrede en rude – sigtet for hærværk

Politiet fik onsdag klokken 21.54 en anmeldelse fra et vidne, der havde hørt larm fra en ubeboet ejendom på Sjoltevej ved Tappernøje.

På baggrund af oplysningerne fra vidnet standsede politiet kort efter en bil med en 21-årig mand fra Greve ved rattet. Der var tre unge mænd i på 16-17 år med i bilen. En 16-årig fyr fra Greve indrømmede, at de havde været på ejendommen, og at han havde kastet en sten gennem en rude. Han blev herefter sigtet for hærværk.

Der blev desuden fundet tre raketter og et kanonslag i bilen, og den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Kommentarer