Næstved By

Slip din lille kunstmalerdrøm fri sammen med GRO

Galleri hunden Emma med sin menneske mor GRO foran galleriet i Ringstedgade.

Går du med drømmen om at male et maleri? Så har du mulighed for at gøre det sammen med GRO i Ringstedgade.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Når man kommer gående i gågaden Ringstedgade, kan man ikke undgå at se de farverige malerier, som er udstillet foran Ringstedgade 10. Det er her, GRO, alias Hanne Gro Larsen, har sit galleri/værksted , og hvorfra hun har sit daglige virke.

Artikel forsætter under foto.

Gro er arkitekt og billedkunstner og bygger bygger bro mellem drømme og virkeliggørelse af projekter.
Ud over at være billedkunstner er hun også arkitekt. Hun former arkitekturen i øjenhøjde for mennesker for at skabe rammer om et bedre liv.

I sit arkitektur skaber hun rum, der kan rumme glæde, sundhed oplevelser og fællesskaber. Hun lader drømmene vokse – også for dem, der ikke selv er klar over, hvad deres drømme er, for derved at skabe værdier ud over de forventede.

Artikel forsætter under foto.

GRO er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi – Kunstakademiets Arkitektskole i 2008.
I 2003 startede hun sin virksomhed fra privatadressen som arkitekt. Men i 2014 flyttede hun til den nuværende adresse efter en mellemlanding i Vinhusgade. Hun havde brug for mere synlighed.

2/3 dele af tiden er hun arkitekt, og den sidste 1/3 del bruger hun på at male.

På den måde får GRO  afledt sine tanker og får et frirum, hvor hun kan bruge sine kreative evner for at lade op til de til tider store opgaver, hun har på tegnebrættet. Hun bruger sin kunst som sparringspartner. Af de større  ting, hvor GRO har været arkitekt, kan bl.a. nævnes Korskildeskolens bibliotek.

– Flere af mine malerier er kommet til udlandet, men de fleste hænger i danske hjem, fortæller Gro.

– Jeg har lige haft en kunde, som købte et maleri af mig i 2011, og som efterfølgende har fulgt mig via mit website. Han har lige været i Næstved, hvor han købte 3 malerier mere. Det er helt fantastisk for en kunstner som mig, at der er opmærksomhed på ens kunst og udvikling.

Artikel forsætter under foto.

Det er med en solid baggrund, GRO nu afholder malekursus torsdag den 15. juni 2017 kl. 16-19.

Her har du mulighed for at få undervisning i forskellige redskaber til at komme i stemning til den kreative proces, det er at male et billede.

Artikel forsætter under foto.

– Karakteristisk for min kunst er kærligheden til farver og kompositioners iboende livskraft, som udfoldes i billedmæssige, rumlige og skulpturelle energiudfoldelser. Virksomme former skildres i bevægelser. For mig er formdannelsen, bevægelse, handling og liv, fortæller GRO.

– Alle deltagere bliver udstyret med et lærred, en pensel og får farver stillet til rådighed . Og alle er velkommen. Også dem, som aldrig har prøvet at male, men som gerne vil forsøge at udleve en drøm.

Tilmelding er nødvendig og skal ske ved henvendelse i Galleriet GRO, Ringstedgade 10, 4700 Næstved.

Malerkursus: Torsdag den 15. juni 2017 kl. 16-19. pris Kr. 350,- pr. deltager.

Kommentarer