Skunklaboratorium fik besøg af betjente
Søndag afslørede politiet et skunklaboratorium på Rønnedevej i Tappernøje. En 42-årig mand blev anholdt.
Politiet havde fået et tip om, at der måske foregik noget ulovligt på i et hus på Rønnedevej i Tappernøje.
Derfor bankede et hold betjente i går klokken 17.45 på døren til det pågældende hus. Og det viste sig da også, at ikke alt var som det burde være.
Betjentene fandt nemlig et mindre skunklaboratorium med en hel del planter og udstyr.
En 42-årig mand blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Kommentarer