Næstved By

SKRIGENE på GrafikGalleriet

GrafikGalleriet på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved  åbner i denne weekend en udstilling med grafik m.m. af kunstnerne Zven Balslev, Dorte Buchwald og Peter Larsen. Alle er fra den samme årgang på Det Kongelige Kunstakademi.

Udstillingens titel, SKRIGERNE! er skrevet med versaler og er taget fra digteren Michael Strunges digtsamling fra 1980 af samme navn.

At skrige er en ukontrolleret, kropslig og ekspressiv handling, en kæmpe udladning af energi. Denne voldsomhed er velkendt i kunstens verden, da den dels med stor tydelighed kan understrege en pointe eller følelse, dels hænger uløseligt sammen med den kendte kliché om en lidenskabelig eller lidende kunstner. Det er dog med en snert af selvironi, at titlen er valgt.

De udstillende kunstnere Zven Balslev, Peter Larsen og Dorte Buchwald har alle fascinationen og følelsen af slægtskab med det rå og desperate. Raw art, vildskab og punk. På forskellig vis tager de tre kunstnere fat i mediet. Der er både vilde og stille skrig, udført blandt andet med klassisk koldnål, kartoffeltryk, hybrider af og nyopfundne teknikker.

Udstillingen varer til 29. oktober, og der er åbent torsdag til søndag klokken 12-17.

Kommentarer