Næstved By

Skorstensbrand på Johanne Korchs Vej

Foto: Lars Ole Andersen

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev sent torsdag aften kl. 22.42 kaldt til en skorstensbrand.

På Johanne Korchs Vej var der på et hus lige lovlig meget gang i skorstenen, mente ejerne. For en sikkerheds skyld vurderede de, at det nok var bedst at tilkalde brandvæsnet.

Ved ankomst var der megen røg og gnister fra skorstenen, men brandfolkene kunne klare opgaven ved at feje skorstenen inde fra huset.

Derefter blev askeskuffen og indholdet fra brændeovnen båret uden for hvor det fik en lille omgang vand.

Alt kom på den måde under kontrol, og kl. 23.20 kunne brandbilerne forlade stedet, og beboerne i huset kunne trygt gå i seng.

Kommentarer