Næstved By

Skolen på kildemarksvej tilbyder krisehjælp

Næstved: Nærliggende skole tilbyder krisehjælp til de elever, som er blevet skræmte af skyderiet.

Ved nattens skudepisode blev der affyret to skud ind gennem et vindue til et værelse, hvor der lå et barn og sov på Kildemarksvej 80, der ligger lige over for Ellebækskolen afdeling Kildemark. Det skriver TV Øst.

Politiet har dog forsikret skolen om, at forældrene trygt kan sende deres børn i skole.

Tilbyder krisehjælp

Skolen tilbyder nu krisehjælp af en skolepsykolog til de af skolens elever, som er blevet skræmte af skyderiet.

– Vi er altid opmærksom på de børn, der har været tæt på skudepisoden, siger Morten Steno Hansen, viceskoleleder på Ellebækskolen afdeling Kildemark, til TV ØST. Han understreger dog, at er vigtigt ikke at overdramatisere situationen:

– Vi skal være varsomme, for det kan skabe unødig frygt. Det havde været noget andet, hvis skyderiet havde fundet sted på skolen, hvor alle var blevet berørt af hændelsen.

Naboerne er utrygge

– Det er fuldstændig vanvittigt, når det sker nær skole og børn. Og så når man selv har børn, så er det skræmmende, siger Michael Krog, nabo til skyderiet, til TV ØST.

– Det er meget frustrerende, når man bor så tæt på. Det er ikke sjovt, at man skal gå og være bange, Lene Hansen, som også bor i Næstved til TV Øst.

Kommentarer