Skolemad leveres uden kontrakt
Maden til Kobberbakkeskolens tre kantiner bliver i øjeblikket leveret, uden at der er tegnet kontrakt med leverandøren. Nu vil skolens ledelse gerne have helt klare linjer på området.
Skolen i Næstved har derfor med virkning fra i går stoppet samarbejdet med leverandøren af sandwich, Mükremin »Mulle« Toys Kantiner. Det fortæller Sjællandske.
Det er gået op for skolens ledelse og bestyrelse, at maden rent faktisk fremstilles på skolens afdelinger, uden der bliver betalt nogen form for husleje for brugen af lokalerne, hvilket godt kan virke konkurrenceforvridende.
Der er i alt 2.000 elever på Kobberbakkeskolens fem afdelinger, og Kantinerne sælger ifølge indehaveren dagligt omkring 100 sandwich på skolen. Der er kantiner på afdelingerne Sjølund, Sct. Jørgen og Sydby.
Skolebestyrelsen skal senere på måneden diskutere, hvad der fremover skal ske med kantinerne på skolen
Kommentarer