Næstved By

Skoledebat: Vi troede vi havde vundet kampen

Skrevet af: Charlotte Rosenkrantz

Kære Borgmester

Næstved den 3/3 2017

Glæden ville ingen ende tage da vi forældre d. 20/2 2017 fik besked om at der var truffet beslutning om at tilføre skolevæsenet 15 mio. kr.
Glæden blev kort da vi fandt ud af, at der var tale om gamle besparelser, som blot blev tilbageført og nu står vi her igen. Vi troede at man nu i Næstved kommune begyndte at have fokus på, at her vil vi vores børn alt det bedste. Det viste sig dog ikke at være sandt.
Den 17/2 blev det meldt ud at skolerne ikke skal udsættes for massive besparelse mere og der skal ro på skolerne. Planen om at klasseoptimere på Ellebæksskolen afd. Kildemark skal ifølge flere politikere tages af bordet.

Læs også: Venstre: Stop for flere skolebesparelser (fra den 15 februar)

I pressemeddelelsen fra d. 20/2 står skrevet: Skolerne i Næstved får tilført yderligere 15 mio. kr. Forligspartierne bag Næstved kommunes budgetforlig for 2017 har på et møde mandag eftermiddag helt ekstraordinært besluttet at afsætte yderligere 15 mio. kroner til Næstveds skoler i skoleåret 17/18.

Læs også: Ekstra 15 millioner kroner til skolerne i Næstved

Der står de vil blive fordelt på skolerne med fokus på mulighed for læring.
Vi kan derfor ikke forstå det forslag, der nu foreligger om, at pengene vil blive fordelt på en måde der gør, at Ellebækskolen afd. kildemark stadig skal spare penge i kommende skoleår – også selvom vi ser bort fra de penge vi mister i forbindelse med de modtagerklasser I fjerner fra vores skole. Denne besparelse er nemlig rimelig nok da pengene jo følger modtagerklasserne.

De penge vi nu skal spare alligevel gør derfor stadig situationen for vores børn usikker og utryg og det giver i hvert fald ikke mulighed for fokus på læring eller trivsel og trivsel skal der til for der kan ske læring.

Det ville for os at se give bedre mening at give de penge tilbage til de skoler de kom fra, i stedet for at alle skoler fælles spare 15 mio., og de herefter uddeles efter et princip, som ikke engang er det som i har skrevet i pressemeddelelsen.

Vi forældre forstår ikke hvorfor man i kommende skoleår stadig skal spare penge når der bliver meldt ud at I tilføre skolerne yderligere 15 mio. kr.

At vi på Ellebækskolen afd. Kildemark får beskeden om at der stadig skal spares og vores børn alligevel nok skal udsættes for klasseoptimering et halvt år efter de er flyttet til ny matrikel fra Kalbyriskolen, er i vores øjne ikke at have fokus på barnets tarv og slet ikke fokus på læring.

Hvordan går det i tråd med jeres udtalelser om at der nu skal ro på skoleområdet?

Hvorfor skal pengene fordeles tilbage ligeligt når de ikke er taget ligeligt fra alle skoler?

Vi håber som forældre at I vil overveje hvor det er I vil hen med folkeskolen i Næstved. Hvor meget skal vi forældre råbe op før I står ved jeres udmelding om at tilføre yderligere 15 mio. kr. til skolerne og derefter modsige jer selv og tage fra Ellebæk skolen i stedet for. At gennemføre denne besparelse på vores skole er ikke noget vi som forældre kan bakke op om, for det vil på ingen måde skabe den ro, I så fint taler om.

Endelig må vi som forældre spørge os selv om, om I politikere virkelig ønsker så stor forskel på de forskellige skoler – hvorfor skal Ellebæk HELE tiden betaler for, at I valgte at lave en MEGET anderledes løsning, da der skete skolesammenlægninger. Det er IKKE rimeligt.
På vegne af forældre i 2.B på Ellebækskolen afd. Kildemark

Charlotte Rosenkrantz

Dette er et læserbrev indsendt af Charlotte Rosenkrantz. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer