Skolebestyrelsen på Holmegardskolen modtager stor kritik

Skolebestyrelsen på Holmegaardskolen i Fensmark modtager fortsat kritik, efter det er kommet frem, at skoleleder Hans Stokholm fratræder sin stilling på grund af samarbejdet i bestyrelsen.

– Der skal selvfølgelig komme en udmelding fra os, og det gør der også. Det skylder vi forældrene. Det er trist, og vi tager det her meget alvorligt, konstaterer formanden for skolebestyrelsen, Thomas Jensen, overfor Sjællandske.

Skoleleder har valgt at fratræde sin stilling i forbindelse med drøftelserne af budgettet for det indeværende skoleår, da han blandt andet er blevet kaldt for ”idiot” og ”umenneskelig”.

Læs også: Skolebestyrelse på Holmegaardskolen har skræmt skoleleder væk

Derfor efterlyser flere forældre til elever på skolen en forklaring fra skolebestyrelsen. Samtidig anbefaler flere, at skolebestyrelsen skiftes ud, eller at hele bestyrelsen bør gå af.

Formanden for skolebestyrelsen, Thomas Jensen, er overrasket over, at Hans Stokholm har valgt at fratræde sin stilling, da han mener, der generelt har været et godt samarbejde.

Thomas Jensen uddyber situationen, når den er blevet drøftet med resten af skolebestyrelsen.

Kommentarer