Skattecentret i Næstved opnormeres efter nedlæggelse af SKAT
Med regeringens beslutning om at nedlægge SKAT og i stedet oprette syv nye styrelser er der lagt op til en betydelig opgradering af bemandingen på Skattecentret i Næstved. Det fremgår af et netop afholdt pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og skatteminister Karsten Lauritzen (Venstre).
Samlet betyder omstruktureringen, at der kommer 340 ekstra arbejdspladser til Region Sjælland. Præcist hvor mange af disse arbejdsplader, der tilfalder Næstved, er endnu ikke fastlagt. Men det ligger fast, at centret i Næstved får udvidede beføjelser. Således ventes fem styrelser at få til huse her.
I praksis overføres Vurderingsstyrelsen til Region Sjælland. Den bliver placeret i Roskilde, mens skattecentrene i Maribo og altså også Næstved får tilført flere arbejdspladser. Samtidig genopstår skattecentret i Køge, som ellers blev nedlagt under en tidligere regering.
Kommentarer