Skrevet af Birgitte Norby/Michael Thelander

På grund af den seneste polemik i medierne om bortskræmningen af skarver fra Holmegård mose med kanonslag og de reaktioner, vi har fået fra folk på grund af dette, vil Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm gerne ha lov at forklare vort syn på naturplejen i mosen.

Næstved Kommune har i den første uge af september bestilt bortskræmning af skarven fra overnatningspladserne bag glasværket. Dansk Ornitologisk Forening bliver nu kontaktet af medlemmer og andre, der spørger, hvordan vi kan gå med til det.

Vi kan i DOF kun svare, at det er vi heller ikke gået med til, for vi vidste det nemlig ikke, før det var godt i gang. Skarven er en udskældt fugl, fordi den lugter og skider på overnatningstræer, ligesom alle andre fugle i Danmark, på Færøerne, i Sydamerika og andre steder, som er beriget med store fugle, der flokkes.

Danmark er et lille gennemreguleret og friseret land, hvor nogle mener, at der ikke er plads til store, støjende, vilde fugle. og meget få vil forsvare deres ret til at være her, og det ansvar vi har for den som en af vores fugle.
Skarven er en fredet fugl. Holmegård Mose er et fuglebeskyttelsesområde

Skarven er ikke en invasiv art, men naturligt hjemmehørende i mosen, og har været her i landet i mindst 12.000 år, når man ser bort fra den periode, hvor den var udryddet. Der er i dag ikke flere skarver, end der kan være og er plads til. Bestanden har været stabil i en længere årrække og synes at have fundet sin naturlige balance i dansk natur.

Alligevel skræmmes den nu bort med kanonslag, som kastes op imellem dem i mørket, når den sover. Holmegård Mose er fredet for at højmosen kan bevares som en fugtig og lysåben og ikke mindst næringsfattig naturtype og derfor mener man i kommunen, at skarven ikke skal skide i mosen og dermed tilføre den næringsstoffer.

Kommunerne skal arbejde for opfyldelsen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktiverne omfatter. Det er klart, men det må efter vor opfattelse i DOF ikke betyde, at man frit bortjager de hjemmehørende fugle, som ikke er blandt de få udpegede, for at kunne beskytte sit projekt: ’Bevar højmosen og vandkalven i tørvegravene’.

Respekt for mangfoldigheden

Mosen er ikke en have, men et naturområde med sin egen dynamik og de hjemmehørende arter må og skal alle kunne være der. Mosen er i samspil med omgivelserne helt ud til Karrebæk Fjord, hvor skarven fisker om dagen og flyver til mosen og overnatter i de samme træer hver nat og skider i de samme tørvegrave under dem. Sådan lever den. Den er en integreret del af mosen. Hver mose sin skarvkoloni!

Af de mange tørvegrave er 2-3 påvirket nu af skarvens afføring og gylp, men de er gravede huller, afgrænset fra andet vand i mosen og der er rigtig mange gode grave i Holmegård Mose.

I DOF forstår vi bestemt behovet for at beskytte højmosen som naturtype, men vi finder, at man i Næstved Kommune i denne sag er så fokuseret på det udpegede og fredede, at man helt har mistet overblikket og ansvaret for helheden og den fredede fugl.

Kommunen har iværksat en kampagne mod skarven uden at have dokumentation for, at skarven skader Holmegård mose som helhed med alle dens arter og biologiske forbindelser, inklusive skarven. Mosens tilstand skal til enhver tid sikre, at ALLE arter, der skal være der, kan være der – også dem, der ikke er udpeget. Det er opgaven, trods at de ikke står oplistet i udpegningen af dyr, fugle og planter.

Skarverne har været i mosen siden stenalderen. At forfølge skarver med kanonslag, en hjemmehørende
fugl, er et forsøg på regulering af skarver, som DOF Storstrøm hverken vil anbefale eller kan acceptere.

Birgitte Norby/Michael Thelander
DOF-Storstrøm