Næstved By

Skallegårdsvej 4 og 6A er sendt på tvangsauktion

Næstved: Nykredit Realkredit har sendt to erhvervsejendomme på Skallegårdsvej 4 og 6A på tvangsauktion.

Erhvervsejendommen på Skallegårdsvej 4 er oprindeligt opført i 1979 i gasbeton med eternittag. Samlet bebygget areal og erhvervsareal udgør 493 m².

Ejendommen er indrettet med stort værksted med god lofthøjde og i alt 4 porte, lager, værksted med port, garage med port, toiletter med bad, tekøkken, omklædningsrum og mindre kontor.

Ejendommen er udlejet til værksted med tilhørende kontor. Månedlige leje udgør 16.231 kroner med tillæg af moms, i alt kr. 20.288,75.

Matr. nr. 11 av, Stenstrup by, Rønnebæk. Grunden er på 1.462 m². Ejendomsværdien er sat til 1.400.000 kroner, heraf grundværdi 117.000 kroner.

Ejendommen kan ses på itvang.dk

Tvangsauktionen foregår tirsdag den 8. november klokken 14:00 ved Retten i Næstved

Erhvervsejendom på Skallegårdsvej 6A er oprindeligt opført i 1981 med ydervægge af betonelementer og tag af tagpap. Samlet bygningsareal 581 m². Af ejendommen er 271 m² udlejet.

Den udlejede del er indrettet med kombineret reception og udstilling, kontor, arkiv, spisestue og toilet samt værksted med god lofthøjde. Lejer har bekostet opsætning af varmepumpe og port.

Lejemålet er fra lejer og udlejer uopsigeligt til 01.02.2018. Månedlige leje udgør 10.235 kroner plus moms i alt kr. 12.793,75.

Den resterende del af ejendommen er indrettet med værksted med god lofthøjde, med port i begge sider, kontor, tekøkken og bad.

Matr. nr. 11 ay, Stenstrup by, Rønnebæk. Grunden er på 1.462 m². Ejendomsværdien er sat til 2.050.000 kroner, heraf grundværdi 117.000 kroner.

Ejendommen kan ses på itvang.dk

Tvangsauktionen finder sted tirsdag den 8. november klokken 14:30 ved Retten i Næstved.

Kommentarer