Skal du være åmand?
Er du en vandglad, naturglad – og bare i det hele taget en glad person, som elsker at være ude i al slags vejr, og som vil være med til at vedligeholde Næstved Kommunes smukke vandløb?
Så har Næstved Kommune drømmejobbet til dig. Park & Vej søger netop nu hele tre åmænd til at passe ca. 175 km vandløb.
Ansøgere skal have gennemført åmandskursus eller være villig til at tage det. Desuden skal man være indstillet på hårdt fysisk arbejde, der bl.a. består i grødeskæring med båd og manuelt arbejde langs nogle af Sjællands flotteste vandløb.
Før i tiden bestod arbejdet som åmand kun i at rense vandløbene op, så vandet kunne løbe uhindret. Nu skal åmændene også skabe gode miljøforhold. De skærer grøde mere skånsomt end tidligere, og mange er også beskæftiget med vandløbsrestaurering.
Kommentarer